Anders Jensen Kjellerup, 1800–1884 (aged 84 år)
- Navn
- Anders /Jensen Kjellerup/
- Fornavne
- Anders
- Efternavn
- Jensen Kjellerup
- Navn
- Anders /Jensen/
- Fornavne
- Anders
- Efternavn
- Jensen
Født | 1800
45
40 |
---|---|
Dåb | 20. juli 1800
45
40 (aged 0) d. 29 May hiemdøbt Jens Kjellerup og hustru Inger Pedersdatter en Søn kaldet Anders frembaaren af Margrethe Christensdatter af Kiellerup, fadder: Christen Kiellerup, Niels Pedersen af Grønkier, Søren Schou i Roest Anne Nielsdatter af Grønkier og Peder Møllers hustru |
Folketælling | 1. februar 1801 (aged 1 år) |
Vaccineret | børnekopper 30. september 1813 (aged 13 år)Inuculeret mod Børnekopper af Kirurg Drebing efter attest af Dato 30te September 1813 |
Konfirmeret | 21. april 1816 (aged 16 år) Meget god Kundskab og Opførsel. |
Fars død | Jens Christensen Kjellerup 26. marts 1832 (aged 32 år) |
Fars begravelse | Jens Christensen Kjellerup 4. april 1832 (aged 32 år) |
Ægteskab | Gjretrud Marie Kirstine Christensdatter — Vis familie 16. november 1832 (aged 32 år) |
Folketælling | 18. februar 1834 (aged 34 år) som udflytter fra Egebjerg by. Desuden ses i tællingen: Niels Sørensen 21 Aar, tjenestekarl samt hans moder der af ham forsørges, derudover Inger Sophie Christensdatter 7 Aar, Plejebarn i datters sted |
Erhverv | Gårdmand 18. februar 1834 (aged 34 år) |
Datters fødsel | Inge Marie Andersdatter 6. maj 1836 (aged 36 år) |
Datters dåb | Inge Marie Andersdatter 6. maj 1836 (aged 36 år) |
Folketælling | 1. februar 1840 (aged 40 år) Derudover ses i tællingen: Jens Madsen 20 Aar, Tjenestekarl samt Inger Sophie Pedersdatter 80 Aar, husfaderens moder, der nyder aftægt på gården |
Mors død | Inger Sophie Pedersdatter 22. marts 1840 (aged 40 år) |
Mors begravelse | Inger Sophie Pedersdatter 29. marts 1840 (aged 40 år) |
Datters fødsel | Maren Andersdatter omkring 1844 (aged 44 år) |
Folketælling | 1. februar 1845 (aged 45 år) Derudover ses i tællingen: Jens Iversen 22 Aar, tjenestefolk Maren Poulsdatter 22 Aar, tjenestefolk |
Søns fødsel | Jens Christian Andersen omkring 1849 (aged 49 år) |
Søns fødsel | Jens Kristian Andersen Kjellerup 22. september 1849 (aged 49 år) |
Folketælling | 1. februar 1850 (aged 50 år) Derudover ses i tællingen: Jørgen Bang Andersen 3 Aar, Plejebarn Christian Christensen 21 Aar, tjenestekarl Hans Andreas Brøns 16 Aar, Tjenestekarl |
Søns fødsel | Kristen Andersen 6. oktober 1851 (aged 51 år) |
Barns ægteskab | Anders Sørensen — Inge Marie Andersdatter — Vis familie 12. november 1857 (aged 57 år) forl: Gaardmand Vhr. Jensen og Anders Jensen i Kjellerup |
Brors dødsfald | Peder Jensen 2. juli 1858 (aged 58 år) |
Folketælling | 1. februar 1860 (aged 60 år) Derudover ses i tællingen: Niels Peder Nielsen 25 Aar, tjenestekarl Ane Margrethe Christensdatter 24 Aar, tjenestepige Jørgen Bang Andersen 13 Aar, plejesøn |
Folketælling | 1. februar 1870 (aged 70 år) Derudover ses i tællingen: Jørgen Bang Andersen 22 Aar, Plejesøn Mariane Christensen 19 Aar, Tjenestepige |
Barns ægteskab | Jens Kristian Andersen Kjellerup — Catrine Nielsen Breum — Vis familie 25. oktober 1872 (aged 72 år) |
Aftægt | 20. november 1872 (aged 72 år) _OVER: Han gik på aftægt den [Dato] på gården [Sted] hos sønnen |
Hustrus dødsfald | Gjretrud Marie Kirstine Christensdatter 15. april 1874 (aged 74 år) |
Hustrus begravelse | Gjretrud Marie Kirstine Christensdatter 22. april 1874 (aged 74 år) |
Brors dødsfald | Peder Jensen (Kjærgård) 7. december 1874 (aged 74 år) |
Barns ægteskab | Kristen Andersen — Karen Mikkelsen — Vis familie 5. oktober 1875 (aged 75 år) |
Barns ægteskab | Christen Andersen — Inge Marie Andersdatter — Vis familie 30. oktober 1876 (aged 76 år) forl: Gaardmand Johan Jensen i Kirkeby, Husmand Christen Andersen i Kirkeby |
Brors dødsfald | Christen Jensen 4. oktober 1877 (aged 77 år) |
Folketælling | 1. februar 1880 (aged 80 år) |
Erhverv | Aftægtsmand 1. februar 1880 (aged 80 år) |
Søns dødsfald | Kristen Andersen omkring 1884 (0 after death) |
When under an INDI record, indicates that an individual has been given certain tag marks. | |
FamilySearch ID | LQTM-M5K |
INDI:_FSLINK | https://www.familysearch.org/tree/person/details/LQTM-M5K |
FAM:_TAG2 | Gjretrud Marie Kirstine Christensdatter — Vis familie |
Død | 22. januar 1884 (aged 84 år) |
Begravelse | 31. januar 1884 (9 dage after death) |
far |
1755–1832
Født: 1755
36
39 — Ejsing Sogn, Ginding H Død: 26. marts 1832 — Ejsing Sogn, Ginding H |
---|---|
mor |
1760–1840
Født: 1760 — Ejsing Sogn, Ginding H Død: 22. marts 1840 — Store Kjellerup |
Ægteskab | Ægteskab — 25. oktober 1785 — Ejsing Kirke, Ginding H |
3 år
storebror |
1789–1874
Født: 9. januar 1789
34
29 — Store Kjellerup Død: 7. december 1874 |
17 måneder
storebror |
1790–1877
Født: 8. juni 1790
35
30 — Store Kjellerup Død: 4. oktober 1877 |
14 måneder
storesøster |
|
18 måneder
storebror |
|
2 år
storesøster |
|
2 år
storebror |
|
21 måneder
storesøster |
|
2 år
ham selv |
1800–1884
Født: 1800
45
40 — Ejsing Bye Ginding H Død: 22. januar 1884 — Øster Kjellerup - Ejsing S, Ginding H |
ham selv |
1800–1884
Født: 1800
45
40 — Ejsing Bye Ginding H Død: 22. januar 1884 — Øster Kjellerup - Ejsing S, Ginding H |
---|---|
hustru |
1812–1874
Født: 1812
35
36 — Haasum Sogn, Rødding H Død: 15. april 1874 — Store Kjellerup |
Ægteskab | Ægteskab — 16. november 1832 — Borbjerg Kirke, Hjerm Herred |
4 år
datter |
1836–1905
Født: 6. maj 1836
36
24 — Øster Kjellerup - Ejsing S, Ginding H Død: 1. september 1905 |
9 år
datter |
|
6 år
søn |
|
9 måneder
søn |
1849–1911
Født: 22. september 1849
49
37 — Øster Kjellerup - Ejsing S, Ginding H Død: 9. april 1911 |
2 år
søn |
1851–1884
Født: 6. oktober 1851
51
39 — Øster Kjellerup - Ejsing S, Ginding H Død: omkring 1884 |
DåbVis | d. 29 May hiemdøbt Jens Kjellerup og hustru Inger Pedersdatter en Søn kaldet Anders frembaaren af Margrethe Christensdatter af Kiellerup, fadder: Christen Kiellerup, Niels Pedersen af Grønkier, Søren Schou i Roest Anne Nielsdatter af Grønkier og Peder Møllers hustru |
---|---|
Vaccineret | Inuculeret mod Børnekopper af Kirurg Drebing efter attest af Dato 30te September 1813 |
Konfirmeret | Meget god Kundskab og Opførsel. |
Folketælling | som udflytter fra Egebjerg by. Desuden ses i tællingen: Niels Sørensen 21 Aar, tjenestekarl samt hans moder der af ham forsørges, derudover Inger Sophie Christensdatter 7 Aar, Plejebarn i datters sted |
Folketælling | Derudover ses i tællingen: Jens Madsen 20 Aar, Tjenestekarl samt Inger Sophie Pedersdatter 80 Aar, husfaderens moder, der nyder aftægt på gården |
Folketælling | Derudover ses i tællingen: Jens Iversen 22 Aar, tjenestefolk Maren Poulsdatter 22 Aar, tjenestefolk |
Folketælling | Derudover ses i tællingen: Jørgen Bang Andersen 3 Aar, Plejebarn Christian Christensen 21 Aar, tjenestekarl Hans Andreas Brøns 16 Aar, Tjenestekarl |
Folketælling | Derudover ses i tællingen: Niels Peder Nielsen 25 Aar, tjenestekarl Ane Margrethe Christensdatter 24 Aar, tjenestepige Jørgen Bang Andersen 13 Aar, plejesøn |
Folketælling | Derudover ses i tællingen: Jørgen Bang Andersen 22 Aar, Plejesøn Mariane Christensen 19 Aar, Tjenestepige |
Delt note | Nedenstående er et citat fra Slægtsbogen Slægterne fra Store Kjellerup i Ejsing Sogn af Anders Kjellerup, side 38-42 ""Anders Jensen, Kjellerup, f. d. 21. Maj 1800 i Store Kj ellerup , Gift d. med Gertrud Marie Kirstine Christensdatter, f. d. 1812 i Haasum, som Datter af Gaardejer Christen Poulsen Møller, Grønholm (æ Hwolmhus), som var ret velhavende, hvorfor der sikkert har medfulgt en temmelig stor Medgift. Min Bedstefader, Anders Jensen, var en flittig Mand, men Jorden gav ikke mange Fold, og han havde derfor megen Møje med at klare sig, tiltrods for den gode Medgift. Han maatte saaledes bygge sin Gaard op to Gange, først ved Udstykningen i 1837 og senere, da den brændte i 1845. Ved Udlejning af Mosestykker til forskellige Sallingboere, der iøvrigt fortsattes til op i 70erne, skaffede han sig ekstra Indtægter. Han drev ikke selv nogen særlig stor Tørveproduktion i det ret store Moseareal: Som nævnt var han meget flittig og fingernem til forskellige Fritidssysler. Han spandt saaledes selv hele sit Forbrug af Reb og lavede ogsaa selv sine Tøjrepæle m. m. I det østre Udhus havde han indrettet sig et "Hugkammer" med forskelligt Værktøj, bl. a. ogsaa en Møllekværn, hvor han ved' Haandkraft malede eller gruttede Malt og Korn. Han var en saare stille og rolig Natur, som ikke beflittede sig paa at gøre sig bemærket. Han var en ivrig Tobaksryger, og han havde aldrig noget Dæksel over Pibehovedet, saa undertiden, naar det var stærkt Blæsevejr, kunde Ildgnisterne hvirvle rundt højt oppe i Luften, og hvis nogen bemærkede, at dette kunde bevirke Fare for Antændelse i Straataget, svarede han altid, at Tobaksild ikke kunde tænde; men det kunde dog ske, at det kunde tænde i Mosejorden i den tørre Sommertid, men han havde dog altid Held til at faa slukket i rette Tid. .Gertrud var, efter hvad der fortælles, en meget spidsfindig Kone i Livets forskellige Forhold, hun var streng og fordringsfuld over for deres Tjenestefolk, og iøvrigt ogsaa over for andre; saaledes kom der en Gang, tidlig paa Foraaret, et Par Handelsfolk til Gaarden for at købe et eller andet Kreatur, og efter Handelens Afslutning blev der dækket Bord for dem med Paabud om at forsyne sig godt, men hun havde undladt at sætte Brød paa Bordet, hvilket Gæsterne gjorde hende opmærksom paa; Gertrud svarede dem, at hun ikke troede, at de satte Pris paa Brødet, efterdi de ved deres Ankomst til Gaarden var gaaet tværs hen over Rugageren, hvilket hun betragtede som en Haan mod Guds Gaver. Der fortælles ogsaa, at da de blev gift, var der stort 3 Dages Bryllup i "æ Hwolmhus", og der var Gæster langvejs fra, som maatte overnatte, hvorfor alle Sengepladser baade i Gaarden og i den nærliggende Kærgaardsholm Kro var optaget, der blev saaledes ingen Sengeplads for Tjenestepigen, men da der var meget at rydde op, efter at Gæsterne var gaaet til Ro, skulde Pigen forslaa Tiden hermed til næste Morgen. Dette syntes Gertrud var lovlig haardt for hende, og hun stod da op og bad Pigen gaa til Ro i Brudesengen. Da Sengene dengang var meget brede, blev det ordnet saaledes, at Anders Jensen skulde ligge inderst og Gertrud i Midten og Pigen yderst i Sengen. Næste Dag morede Gæsterne sig over Arrangementet og spurgte Pigen, hvorledes hun syntes om at sove i Brudeseng, hvortil hun svarede, at dette var meget godt, naar man trængte til Søvn og Hvile. I dette Tilfælde var Gertrud altsaa ikke saa haardhjertet. Min Faster, Inger Marie, har fortalt, at før Gaarden brændte i 1845, var der aabent Ildsted i Opholdsstuen, og der sad de alle omkring i de lange Vinteraftener og udførte deres Arbejde ved Ildskæret herfra. Anders Jensen og Tjenestekarlen kartede, og Kvinderne strikkede, medens der om Dagen blev spundet og vævet. Der blev lavet baade Hør- og Blaarlærred, hvoraf en Del blev solgt. Blaarlærredet beholdt de selv og syede Linned deraf, men det var meget ubehageligt og ru at have paa Kroppen den første Gang, hvorfor min Bedstefar akkorderede med Tjenestekarlen, at han skulde bruge Skjorten de første 14 Dage. I 1872 afstod han Gaarden til min Fader, Jens Kr. Andersen, og der blev bygget et lille Sted i Nærheden, som de kaldte Kjelleruphus. Her boede de saa som Aftægtsfolk i ca. 2 Aar, indtil Gertrud døde d. 15. April 1874, 62 Aar gI. Af hendes Gravskrift citeres: "I disse. Aar har hun avlet med den Mand, der her staar ved hendes Kiste og begræder Tabet af en kærlig Livsledsagerinde, 7 Børn, hvoraf de 4 modtage hende i den evige Glæde, 3 staar her og takker hende af Hjertet for, hvad hun har været imod dem; thi hun var en god og trofast Moder, men vi ønsker hende ikke tilbage, thi Verden var hende nu en Byrde, og vi tør haabe, at hun, der stedse søgte sin Frelser paa Haand, ogsaa fandt den evige Hvile." Gravskriftet slutter med følgende Vers: Farvel da Moder Hustru kær, Dit J ord 'liv er tilende, Din Rejsestav Du nedlagt har, faaet Palmegren ihænde, Al jordisk Sorg og Savn i Himlen har ej Navn, Om Vejen her var tung og trang, hist hører Du nu Frydesang. Vi, som nu her tilbage staar, vi ville ikke græde. Paa Herrens Vej vi ville gaa, og Syndens ej betræde. Til Himlen staar vor Hu, kom Frelser ogsaa nu, Hold Du os fast i Nød og Savn, saa finde vi den rette Havn. "Medens de boede i Kjelleruphus som Aftægtsfolk,l) opholdt deres ugifte Søn, Christen, sig hos dem, og da Gertrud døde, flyttede Anders Jensen tilbage til øster Kjellerup, og Christen overtog saa Ejendommen, som han ved sit Giftermaal solgte, og den staar endnu i uforandret Skikkelse. Anders Jensen overlevede sin Hustru i 10 Aar, endda han var 12 Aar ældre, og i disse Aar nød han sin Aftægt i den Gaard, han havde ejet i 35 Aar; her fik han en god og kærlig Pleje. Han forslog Tiden med at fodre Kreaturerne om Vinteren, om Sommeren med at skrue Tørv i Mosen, og med sin Yndlingsbeskæftigelse, at spinde Reb. I sine allersidste Leveaar gik han ikke af Vejen for at spadsere en Tur paa ialt 4 løbende Mil paa en og samme Dag, naar han ofte aflagde Besøg hos sin Datter, Inger Marie, der boede i Ryde; han ønskede, at jeg, der da var 5-6 Aar, skulde følge ham paa disse Ture. Der blev holdt en lille Hvile, naar vi naaede Vinderup, hvor vi saa styrkede os ved en Kop Kaffe hos den daværende Jens Frandsen, som var Vært i "Klubben". Disse Ture var for mig en stor Oplevelse, da han kunde fortælle livligt og interessant om alt, hvad vi kom forbi, ligesom han ogsaa kunde sætte min Fantasi i Svingninger, naar han skildrede de mange Rakkere og Taterfolk, som boede i Heden og omkring Moselandet. Det sidste Aar, han levede, havde han af og til nogle haarde Anfægtelser, og en Dag han havde været paa Besøg hos gamle An Kjellerup i Nabogaarden, faldt han midtvejs, med Piben i Munden, bevidstløs om og døde faa Timer efter; han var dog klar, inden han døde, og bad om at hilse alle dem, han holdt af. Han blev 84 Aar gI. og døde d. 22. Januar 1884 og blev begravet i Ejsing. Desværre blev der ingen Mindesten sat paa deres Grav, men jeg husker, at deres Gravsted laa tæt ved Vaabenhuset tilhøjre i østlig Retning, og hver Gang jeg kommer paa Ejsing Kirkegaard for at mindes mine afdøde Slægtninge, saa dvæler jeg ogsaa ved deres Grav.. sted og mindes min kære Bedstefader, som jeg i min tidligste Barndom saa at sige altid fulgte, hvor han gik og stod, enten i Tørvemosen eller hjemme i Laden eller i Stalden, og hvor omsorgsfuld han altid var for mit Ve og Vel; jeg tror nok, jeg tør sige, at jeg i et og alt var hans øjesten. løvrigt var han altid venlig og god mod alle dem, han kom i Berøring med, og var derfor ogsaa meget afholdt. Jeg haaber derfor paa Slægten s Tilgivelse for den udførlige Omtale, jeg her har givet ham. I Ægteskabet var 7 Børn, men da de 4 døde, inden de kom til Skelsaar og Alder, vil disse sidste ingen Afsnit faa."" |
Medie objekt | |
---|---|
Medie objekt | |
Medie objekt |