Johann Gottschalck, 1724–1789 (aged 65 år)
- Navn
- Johann /Gottschalck/
- Fornavne
- Johann
- Efternavn
- Gottschalck
- Navnepræfiks
- Kuursmed
- Navn
- Johannes /Gottschalck/
- Fornavne
- Johannes
- Efternavn
- Gottschalck
- Navnepræfiks
- Kuursmed
Født | omkring 1724 |
---|---|
Hustrus begravelse | Bottilia Elisabeth … 5. maj 1764 (aged 40 år) |
Søns fødsel | August Fridrick Gottschalck 1764 (aged 40 år) |
Søns dåb | August Fridrick Gottschalck 19. april 1764 (aged 40 år) Baaren af Hr. Cornet Swendsen's Frue. Faddere: Hr. Leutnant Hirsnach, Hr. Lietn.(?) Beenfeltz, Hr. Cornet Wulfroth(?) og Hr. Cornet Frandzen's Frue. |
Ægteskab | Maren Hansdatter — Vis familie 5. september 1764 (aged 40 år) |
Hustrus dødsfald | Bottilia Elisabeth … 1764 (aged 40 år) |
Datters fødsel | Margretha Elisabeth Gottschalck 1765 (aged 41 år) |
Søns dødsfald | August Fridrick Gottschalck 1765 (aged 41 år) |
Søns begravelse | August Fridrick Gottschalck 2. maj 1765 (aged 41 år) |
Datters dåb | Margretha Elisabeth Gottschalck 27. december 1765 (aged 41 år) Delt note: Baaren af Margretha ?? Peder Dienesens Datter. fadre: ?? Jacob Henningsen, ?? Eisenmenye?, Frants He… Baaren af Margretha ?? Peder Dienesens Datter. fadre: ?? Jacob Henningsen, ?? Eisenmenye?, Frants Hennings og Maren ?? Johannes Dinesens Datter |
Søns fødsel | Gottlieb Gottschalck 1768 (aged 44 år) |
Søns dåb | Gottlieb Gottschalck 28. september 1768 (aged 44 år) Delt note: baaren af Christina Wandrep, fadre: Escadron feltskier Hennings, Ecradons feltskier Eisenmenger, Reg… baaren af Christina Wandrep, fadre: Escadron feltskier Hennings, Ecradons feltskier Eisenmenger, Regiments Sadelmager Georg Akrenburg og Anna Mads Jepsens datter |
Hustrus dødsfald | Maren Hansdatter 1786 (aged 62 år) |
Hustrus begravelse | Maren Hansdatter 5. september 1786 (aged 62 år) |
Folketælling | 1. juli 1787 (aged 63 år) |
Erhverv | Kurursmed 1. juli 1787 (aged 63 år)Kursmed: En militær smed, der foruden smedearbejdet også fungerede som dyrlæge. Anden oplysning fra I-net - DIS: De første dyrlæger: De første, der gav sig af med behandling af syge dyr, var de såkaldte kursmede, altså beslagsmede der forsøgte sig med at kurere heste. Imidlertid var det kvægpest-epidemierne, som i 1700-tallet rasede over hele Europa, der gav stødet til oprettelsen af de første veterinærskoler, hvor dyrlæger kunne uddannes. De stor epidemier er levende beskrevet i nogle illustrerede plancher, der sammen med et maleri, hvor kvæget drives over »nødild«, levende demonstrerer situationen, som den tog sig ud. Ikke mindst fra militær side kunne man også se betydningen af at have praktisk uddannede hestelæger, i mindre omfang ønskede man videnskabeligt uddannede dyrlæger, der kunne bistå ved bekæmpelsen af de store epidemier blandt kvæget. I begyndelsen var langt den største del af dyrlægerne således smede, inden de blev veterinærelever på Veterinærskolen. De dyrlæger, der fandt beskæftigelse for eksempel i de kongelige stalde eller ved militæret, kunne se frem til tålelige økonomiske forhold. Det samme var nok tilfældet for de dyrlæger, der drev praksis fra smedjer i byerne. På landet, derimod, var forholdene langt vanskeligere og indtjeningen ringe. Nogle dyrlæger klarede sig gennem tilværelsen ved at få en gård i fæste eller ligefrem blive selvejere. |
Barns ægteskab | Johann Christoph Bewer — Margretha Elisabeth Gottschalck — Vis familie 28. juli 1789 (0 after death) |
When under an INDI record, indicates that an individual has been given certain tag marks. | |
FAM:_TAG | Maren Hansdatter — Vis familie |
Ægteskab | Bottilia Elisabeth … — Vis familie |
Død | 1789 (aged 65 år) |
Begravelse | 27. juni 1789 (0 after death) |
ham selv | |
---|---|
hustru | |
Ægteskab | Ægteskab — 5. september 1764 — Fredericia - Sct. Michaelis Kirke |
16 måneder
datter |
|
4 år
søn |
ham selv | |
---|---|
hustru | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
søn |
1764–1765
Født: 1764
40
27 — Fredericia Købstad Død: 1765 — Fredericia Købstad |
Erhverv | Kursmed: En militær smed, der foruden smedearbejdet også fungerede som dyrlæge. Anden oplysning fra I-net - DIS: De første dyrlæger: De første, der gav sig af med behandling af syge dyr, var de såkaldte kursmede, altså beslagsmede der forsøgte sig med at kurere heste. Imidlertid var det kvægpest-epidemierne, som i 1700-tallet rasede over hele Europa, der gav stødet til oprettelsen af de første veterinærskoler, hvor dyrlæger kunne uddannes. De stor epidemier er levende beskrevet i nogle illustrerede plancher, der sammen med et maleri, hvor kvæget drives over »nødild«, levende demonstrerer situationen, som den tog sig ud. Ikke mindst fra militær side kunne man også se betydningen af at have praktisk uddannede hestelæger, i mindre omfang ønskede man videnskabeligt uddannede dyrlæger, der kunne bistå ved bekæmpelsen af de store epidemier blandt kvæget. I begyndelsen var langt den største del af dyrlægerne således smede, inden de blev veterinærelever på Veterinærskolen. De dyrlæger, der fandt beskæftigelse for eksempel i de kongelige stalde eller ved militæret, kunne se frem til tålelige økonomiske forhold. Det samme var nok tilfældet for de dyrlæger, der drev praksis fra smedjer i byerne. På landet, derimod, var forholdene langt vanskeligere og indtjeningen ringe. Nogle dyrlæger klarede sig gennem tilværelsen ved at få en gård i fæste eller ligefrem blive selvejere. |
---|