Johann Gottschalck, 17241789 (aged 65 år)

Navn
Johann /Gottschalck/
Fornavne
Johann
Efternavn
Gottschalck
Navnepræfiks
Kuursmed
Navn
Johannes /Gottschalck/
Fornavne
Johannes
Efternavn
Gottschalck
Navnepræfiks
Kuursmed
Født omkring 1724

Hustrus begravelseBottilia Elisabeth
5. maj 1764 (aged 40 år)
Søns fødselAugust Fridrick Gottschalck
1764 (aged 40 år)
Søns dåbAugust Fridrick Gottschalck
19. april 1764 (aged 40 år)

Baaren af Hr. Cornet Swendsen's Frue. Faddere: Hr. Leutnant Hirsnach, Hr. Lietn.(?) Beenfeltz, Hr. Cornet Wulfroth(?) og Hr. Cornet Frandzen's Frue.

ÆgteskabMaren HansdatterVis familie
5. september 1764 (aged 40 år)
Hustrus dødsfaldBottilia Elisabeth
1764 (aged 40 år)
Datters fødselMargretha Elisabeth Gottschalck
1765 (aged 41 år)
Søns dødsfaldAugust Fridrick Gottschalck
1765 (aged 41 år)
Søns begravelseAugust Fridrick Gottschalck
2. maj 1765 (aged 41 år)
Datters dåbMargretha Elisabeth Gottschalck
27. december 1765 (aged 41 år)

Baaren af Margretha ?? Peder Dienesens Datter. fadre: ?? Jacob Henningsen, ?? Eisenmenye?, Frants Hennings og Maren ?? Johannes Dinesens Datter

Søns fødselGottlieb Gottschalck
1768 (aged 44 år)
Søns dåbGottlieb Gottschalck
28. september 1768 (aged 44 år)

baaren af Christina Wandrep, fadre: Escadron feltskier Hennings, Ecradons feltskier Eisenmenger, Regiments Sadelmager Georg Akrenburg og Anna Mads Jepsens datter

Hustrus dødsfaldMaren Hansdatter
1786 (aged 62 år)
Hustrus begravelseMaren Hansdatter
5. september 1786 (aged 62 år)
Folketælling 1. juli 1787 (aged 63 år)
Erhverv
Kurursmed
1. juli 1787 (aged 63 år)
Note: Kursmed: En militær smed, der foruden smedearbejdet også fungerede som dyrlæge.

Kursmed: En militær smed, der foruden smedearbejdet også fungerede som dyrlæge.

Anden oplysning fra I-net - DIS: De første dyrlæger: De første, der gav sig af med behandling af syge dyr, var de såkaldte kursmede, altså beslagsmede der forsøgte sig med at kurere heste. Imidlertid var det kvægpest-epidemierne, som i 1700-tallet rasede over hele Europa, der gav stødet til oprettelsen af de første veterinærskoler, hvor dyrlæger kunne uddannes. De stor epidemier er levende beskrevet i nogle illustrerede plancher, der sammen med et maleri, hvor kvæget drives over »nødild«, levende demonstrerer situationen, som den tog sig ud. Ikke mindst fra militær side kunne man også se betydningen af at have praktisk uddannede hestelæger, i mindre omfang ønskede man videnskabeligt uddannede dyrlæger, der kunne bistå ved bekæmpelsen af de store epidemier blandt kvæget. I begyndelsen var langt den største del af dyrlægerne således smede, inden de blev veterinærelever på Veterinærskolen. De dyrlæger, der fandt beskæftigelse for eksempel i de kongelige stalde eller ved militæret, kunne se frem til tålelige økonomiske forhold. Det samme var nok tilfældet for de dyrlæger, der drev praksis fra smedjer i byerne. På landet, derimod, var forholdene langt vanskeligere og indtjeningen ringe. Nogle dyrlæger klarede sig gennem tilværelsen ved at få en gård i fæste eller ligefrem blive selvejere.

Barns ægteskabJohann Christoph BewerMargretha Elisabeth GottschalckVis familie
28. juli 1789 (0 after death)
When under an INDI record, indicates that an individual has been given certain tag marks.

FAM:_TAGMaren HansdatterVis familie

ÆgteskabBottilia Elisabeth Vis familie

Død 1789 (aged 65 år)
Begravelse 27. juni 1789 (0 after death)
Familie med Maren Hansdatter
ham selv
17241789
Født: omkring 1724
Død: 1789Fredericia Købstad
hustru
17251786
Født: 1725
Død: 1786Fredericia Købstad
Ægteskab Ægteskab5. september 1764Fredericia - Sct. Michaelis Kirke
16 måneder
datter
1765
Født: 1765 41 40Fredericia Købstad
Død:
4 år
søn
1768
Født: 1768 44 43Fredericia Købstad
Død:
Familie med Bottilia Elisabeth
ham selv
17241789
Født: omkring 1724
Død: 1789Fredericia Købstad
hustru
17371764
Født: omkring 1737
Død: 1764Fredericia Købstad
Ægteskab Ægteskab
søn
17641765
Født: 1764 40 27Fredericia Købstad
Død: 1765Fredericia Købstad
Erhverv

Kursmed: En militær smed, der foruden smedearbejdet også fungerede som dyrlæge.

Anden oplysning fra I-net - DIS: De første dyrlæger: De første, der gav sig af med behandling af syge dyr, var de såkaldte kursmede, altså beslagsmede der forsøgte sig med at kurere heste. Imidlertid var det kvægpest-epidemierne, som i 1700-tallet rasede over hele Europa, der gav stødet til oprettelsen af de første veterinærskoler, hvor dyrlæger kunne uddannes. De stor epidemier er levende beskrevet i nogle illustrerede plancher, der sammen med et maleri, hvor kvæget drives over »nødild«, levende demonstrerer situationen, som den tog sig ud. Ikke mindst fra militær side kunne man også se betydningen af at have praktisk uddannede hestelæger, i mindre omfang ønskede man videnskabeligt uddannede dyrlæger, der kunne bistå ved bekæmpelsen af de store epidemier blandt kvæget. I begyndelsen var langt den største del af dyrlægerne således smede, inden de blev veterinærelever på Veterinærskolen. De dyrlæger, der fandt beskæftigelse for eksempel i de kongelige stalde eller ved militæret, kunne se frem til tålelige økonomiske forhold. Det samme var nok tilfældet for de dyrlæger, der drev praksis fra smedjer i byerne. På landet, derimod, var forholdene langt vanskeligere og indtjeningen ringe. Nogle dyrlæger klarede sig gennem tilværelsen ved at få en gård i fæste eller ligefrem blive selvejere.